Ru eller glatte implantater, hvad skal man vælge?


Alle implantater består af en skal (en hinde) og inden i denne, kan der være forskellige substanser. Der findes omkring ti rimelig store fabrikanter af implantater, og de producerer alle lidt forskellige implantattyper. Der er forskelle i membranen, men også på indholdet i implantaterne.

Implantat-hinden

Alle implantater, der er på markedet i dag, består af en silikonemembran, De forskellige implantatprodukter kan variere lidt i tykkelse og elastisitet og overfladen kan enten være glat eller nubret. Men inden for de nubrede (texturerede) er der også forskel på graden af ujævnheder i overfladen, alt efter hvilken fabrik, der har produceret dem.

Glatte implantater

Generelt kan man sige, at de glatte implantater egner sig bedst til at blive placeret under brystmusklen, og de skal masseres ellers øges risikoen for at implantaterne kommer til at føles hårde (kapseldannelse). Membranen i de glatte implantater er tyndere og føles ikke så tydeligt gennem huden som implantater med ru overflade. Forekomsten af kapseldannelse er ca. 5 %, når de placeres mellem ribbenene og brystmusklen eller brystmusklens sene, og 25 % når de placeres mellem brystmusklen og brystkirtelvævet.

Ru implantater

Texturede eller ru implantater kom frem i ca. år 2000, På grund af den ru overflade vokser implantatet nogle gange fast til det omkringliggende væv, og det troede man nedsatte forekomsten af kapseldannelse. Nye og store undersøgelser har vist, at der ikke er nogen væsentlig forskel i forekomsten af kapseldannelse, uanset om man benytter glatte eller ru implantater, (når implantater er placeret under brystkirtlen).

Siden 2014 er man blevet opmærksom på, at ru implantater (kun ru, ikke glatte implantater) kan forårsage en sjælden form for kræft i kapslen omkring implantatet. Dísse fund har haft voldsomme konsekvenser for valget af implantater.
Den fabrik der producerede de mest ru implantater (McGahn) stoppede produktionen!
Frankrig forbød indsættelse af ru implantater.
I USA vælger de fleste nu glatte implantater.
Symptomer på denne sjældne kræfttype er "luskede", da de fleste patienten efter ca. 7 år oplever, at det ene bryst hæver op!
Når man sender væske fra brystet til undersøgelse finder man cancerceller, og så er det vigtigt at implantatet og kapslen bliver fjernet!  DanClinic har aldrig brugt ru implantater - det er jeg rigtig glad for i dag!

Hvis du vil forvisse dig om, at det ikke er noget, jeg bare siger uden dokumentation så check: Den Amerikanske Sundhedsstyrelses (FDA) hjemmeside om implantater.
Den lidt tykkere skal vil ofte folde lidt, og hvis man er tynd og/eller ikke har ret meget kirtelvæv, kan man ofte føle og se små buler i huden på den nederste del af brystet.

Da implantatet placeres lige under huden, og vokser fast, vil tynde kvinder kunne se trækfolder i huden over brystvorten, når de læner sig forover (riblings). Forekomsten af kapseldannelse er ca. 3-5 %.

Ru silikoneimplantat indsat oven på musklen under brystkirtlen. De lodrette folder (riblings) over venstre brystvorte skyldes implantatet trækker i huden.

Det ru silikoneimplantat er skiftet ud med et glat saltvandsimplantat og placeret under brystmusklen.