Når maven er gået ud af facon!

Børn er dejlige, men efter en graviditet er nogle så uheldige at maveskindet ikke trækker sig sammen igen, eller deres mave har været så udspilet, og muskulaturen er skredet så meget fra hinanden i midterlinjen, at de ender op med en permanent "stor mave" uanset hvad de vejer.  Træning og maveøvelser hjælper ikke hvis mavemuskulaturen er skredet fra hinanden!

Der er to muligheder:

1) Find dig i det og glæd dig over dine børn, eller
2) Få syet din mavemuskler sammen igen, for musklerne vokser aldrig sammen af sig selv uanset hvad du gør!
 
Operationen foregår i fuldbedøvelse og med et døgns indlæggelse!  Du skal regne med 1-2 ugers sygemelding alt efter hvor hårdt et arbejde du har.
  

Gener og Komplikationer:


Ømhed: Den første uge vil du være øm, og du vil have en fornemmelse af at du ikke rigtigt kan rette dig op!

Føleforstyrrelser: De første 3 mdr. vil du have føleforstyrrelser af huden på maven.  Det er sjældent, men kan forekomme, at en nerve beskadiges, så et område på maven ikke længere har normal følsomhed. Skulle det ske kan man ikke gøre noget ved det!

Blødning: Det siver altid med lidt blod efter sådan en operation, og derfor indlægges der et dræn, så blodet kan komme væk.   Skulle der opstå en større blødning under huden på maven, skal denne fjernes ved en mindre operation i lokalbedøvelse.

Betændelse: Hvis der opstår tegn på betændelse, (ømhed, rødme, varme, hævelse) skal du behandles med antibiotika.

Død hud:I sjældne tilfælde kan huden på maven miste så meget af sin blodforsyning at den dør!  Det bedste resultat opnås ved at lade den døde hud afstøde sig selv og lade ny hud hele såret. Hvis man er så uheldig at der opstår "død hud" får man altid et større eller mindre ar på maven.