Botox - En måde at få rynker til at glatte ud!

Når vi taler, smiler og på anden måde kommunikerer, bruger vi ubevidst en masse muskler i ansigtet til at udtrykke vores følelser!
Vi løfter måske øjenbrynene, rynker på næsen eller laver smilerynker - helt uden at vi er os det bevidst! 

Nogle gange kan vi på den måde komme til at lave nogle uønskede rynker i ansigtet, det kan være "brynerynker" i panden lige over næsen eller "smilerynker"  nær den ydre øjenkrog. 

Hvis man laver den samme mimik i ansigtet  flere år, bliver huden "træt" og mister sin elasticitet på det sted, og så bliver rynkerne i huden permanente, dvs. nu er de der også, selv om vi ikke er bekymret eller selv om vi ikke smiler.

Botox er et stof man kan sprøjtet ind i ansigtsmusklulaturen, og herved helt eller delvist lamme de muskler som bliver behandlet.  Dvs. sprøjter man Botox ind i de muskler der får bekymringsfurerne frem i panden, svækkes musklerne, så furene udglattes mere eller mindre.  Sprøjter man Botox ind i musklerne som laver smilerynker i den yderste øjenkrog, slapper musklerne af, og rynkerne forsvinder. Sprøjter man Botox ind i de muskler der trækker den yderste del af øjenbrynene ned ad, slapper musklerne af, og øjenbrynet løfter sig nogle millimeter.

Botox har fået et dårligt rygte, og er blevet beskyldt for at give et "udtryksløst" ansigt - det er ikke rigtig!  
Botox kan mildne vores mimik, men fjerner den ikke.
Botox virker i løbet af 24 til 48 timer, og virkningen holder i 3-4 mdr. hvorefter behandlingen skal gentages.


De mest almindelige områder, hvor man kan have glæde af Botox er 
"Brynerynker" over næsen, og "kragetæer" til siderne for øjnene.




Problem:. Patienten er ked af de to rynker lige over næsen mellem øjenbrynene. 
Behandling: Botox sprøjtes ind i "brynemusklerne" 
Resultat: Billede højre er 3 mdr. efter behandlingen.  




Problem: Patienten løfter ufrivilligt øjenbrynene når hun taler, og får rynker i panden. 
Behandling: Indsprøjtning af Botox i pandemuskulaturen samt lige over øjenbrynene. 
Resultat: Billedet til højre er patienten, som hun så ud 6 mdr. efter behandlingen.
Kommentar: Det er usædvanligt at Botox effekten holder ud over 3-4 mdr.!