Kapseldannelse

Alle implantater er "fremmedlegemer" og kroppen reagere altid på en eller anden måde, når man indsætter implantater..

Der dannes altid en tynd hinde (arvæv), der hvor fremmedlegemet (implantatet) er i kontakt med kroppen.

I 4-5 % af alle patienter der får indsat implantater, fortykkes hinden, og kommer til at klemme på implantatet, så det i sidste ende kan blive kuglerundt, og patienten kan få smerter i brystet, men det er sjældent  det går så galt.

Oftest er symptomerne på kapseldannelse, at brystet føles lidt hårdere en sædvanligt, men at brystfaconen er fin.

Bliver kapseldannelsen værre, kan brystfaconen ændre sig, fx. ved at hulrummet lukker sig lidt ned ad til, herved skubbes  implantatet opad, og derfor komme der øget fylde i en øverste del af brystet så det ikke ser naturligt ud længere.

Har man kapseldannelse, slider det ekstra på implantatet, og dette er ofte årsagen til at et implantat går itu for tidligt.

Normalt holder et saltvandsimplantat i mere end 15 år. (silikoneimplantater anbefales at blive skiftet når de er 10 år gamle).
Hvis et saltvandsimplantat går itu inden 10 år, er det næsten altid fordi der har været kapseldannelse, som har klemt på implantatet.



Billede 1: Implantatet er punkteret efter 8 år.
Billede 2: 4 cm stor revne i implantatet
Billede 3: Nyt implantat er indsat gennem armhulen, men det sidder for højt pga. kapseldannelse i den nederste del af hulrummet.
Billede 4: Kapseldannelse er fjernet med kikkert operation gennem armhulen. Brystet er nu blødt og fint igen!