Venteliste

Når man efter lang tids overvejelser, endelig har besluttet sig for en kosmetisk operation, så skal det helst gå hurtigt!
På Dan Clinic kan vi ikke reklamere med landets korteste ventetid!
Det skal du opfatte positivt!
Det betyder nemlig at:

· Der er mange, der gerne vil opereres på Dan Clinic.
· Der er mange, der har opdaget at Dan Clinic er og kan noget specielt.
· Der er mange andre, som har valgt at være lidt tålmodige, for at opnå det de gerne vil.

Dan Clinic har en ventetid på

· Ca. 1 måned på en konsultation.

Vi mener, du skal informeres grundigt om den operation, du ønsker.
Derfor afsættes der god tid til dig, når du kommer til en konsultation. F.eks.:

· Til en brystoperation afsættes ca. 90 min.
· Til en fedtsugning afsættes ca. 45 min.
· Øjenlågsoperation ca. 30 min
· Hårtransplantation ca. 60 min

Det er vigtigt, du får alle de informationer, du skal bruge til at træffe dit valg om operationstype, risiko for komplikationer, efterbehandling, kontroller, og hvad du kan forvente af operationen.
En grundig information er det første skridt til et vellykket resultat!

Dan Clinic har i øjeblikket en ventetid på

Ca. 2-4 måneder på en operation. Der er ofte kortere ventetid (ca. 1 mdr.) på operationer i lokalbedøvelse, og længere ventetid (ca. 2-3 mdr.) på operationer, der skal foretages i fuldbedøvelse.

Fordi vi mener, der skal sættes ordentligt tid af til din operation

· Du skal på operationsdagen have en grundig information om, hvordan du skal forholde dig efter operationen. Hvilken medicin du skal tage, hvordan med bad, motion, arbejde osv.
· Der skal være tid til at operere dig uden stress og jag. En operation er et stykke arbejde kirurgen gør, og der skal være tid til, at han kan være omhyggelig og gøre arbejdet ordentligt, så får du det bedste resultat.
· Kirurgen skal være "frisk og veloplagt", det er ikke optimalt, hvis kirurgen har arbejdet 8 eller 10 timer, inden han skal behandle dig. Det er vigtigt for dig, at kirurgen ikke arbejder 14 dage i træk osv.
· Der er regler for hvor længe og hvor meget en togfører eller en pilot må arbejde, men der er ingen regler for, hvor meget læger må arbejde, når de arbejder uden for sygehusene. På Dan Clinic bliver du opereret af læge Jan Sæther, og han arbejder kun på Dan Clinic, og har ikke andet arbejde ved siden af ! Men Jan Sæther har kun to hænder, og han holder fri fra operationer lørdag og søndag, derfor er der lidt ventetid! Men det er for, at du skal få den optimale behandling!

Har du spørgsmål angående operationen, eller ønsker at bestille tid til konsultation/operation, er du velkommen til at ringe til klinikken på telefon 86 27 60 88.