Laserbehandling - genopbygger huden

  
Rynker får vi alle, hvis vi lever længe nok!  
Men det er forskelligt hvor mange vi får, og hvor de viser sig!

Der er flere årsager til at vi får rynker: Arv og miljø!
Arven kan vi ikke gøre så meget ved, den ligger i vores gener, og den må vi finde os i!
Miljøet er i denne forbindelse især sol og cigaretter!  
Dvs. er vi gode til at bruge solfaktor, og i det hele taget holde os væk fra direkte sol især midt på dagen, så kan vi forvente at vi ikke får rynker så tidligt.
Nikotinen i cigaretter får blodkarrene i huden til at lukke sig, og det skader huden og gør den grå og får den til at ældes hurtigere!

En rynket hud, er en hud hvor den del af kollagenet i underhuden er forsvundet!  

Laserbehandling af huden får de øverste hudlag til at løsne sig og forsvinde, og det stimulerer de dybere lag af huden, så der igen bliver dannet ny kollagen!