Ar placering?

Ar heler godt i ansigtet, fordi der er en god blodforsyning!
Men ar i ansigtet er jo meget synligt, derfor er det vigtigt, at arrene er placeret rigtigt og heler pænt.

Øverste øjenlåg

Ved fjernelse af hud fra de øverste øjenlåg, kommer der et ar i globelinien, dvs. lige der hvor huden på øjenlåget folder, når man åbner øjnene. Arret vil være lidt rødt i begyndelsen, men efter 4-6 uger bleger det meget og er ofte næsten ikke til at finde efter 3 måneder.

Nederste øjenlåg

Hvis det kun er nødvendigt at fjerne fedt fra de nederste øjenlåg, placeres snittet på indvendige side af øjenlåget og kan derfor ikke ses.
Hvis det er nødvendigt at fjerne hud fra de nederste øjenlåg, placeres arret 1 mm under øjenvipperne. Arrene vil være lidt røde de første par uger, men bliver blegt i løbet af et par måneder.

Sammensyningen

For at hjælpe til at arrene heler så pænt som muligt, er det vigtigt at være omhyggelig med syningen af arret. På Dan Clinic sys med en tynd tråd inde under huden, så der ikke kommer mærker i huden på tværs af arret. Arrene vil være dækket af et lille plaster, for at holde det i ro de første dage.
Trådene fjernes efter 5-7 dage for at opnå det pæneste resultat!