Bliver resultatet altid vellykket, når man får løftet brystet?


I dag tales der meget om bryster i Danmark, og TV har vist serier som "Plastic Fantastic" osv., hvor der både har været positive og negative resultater af brystoperationer.
Resultaterne efter brystløft bliver meget forskellige og afhænger bl.a. af:

· brystets størrelse inden operationen

· brystets facon inden operationen (asymmetrisk, hængende)

· evt. indsættelse af Implantatet

Inden du tager en beslutning om en brystforstørrende operation, er det vigtigt, du bliver helt afklaret omkring alle fordele og ulemper ved den operation, du vælger:

Placeringen af arret: (1) kun rundt om brystvorten, eller (2) både rundt om brystvorten og skråt ned på undersiden af brystet, eller (3) under brystet eller rundt om brystvorten og lodtre ned under brystet, samt vandret i folden under brystet).

Komplikationer i forbindelse med operationen (blødning, betændelse).

Dårlig heling af ar (rygere).

Kirurgens (klinikkens) vejledning efter operationen.

Patientens forståelse for operationen og samarbejde efter operationen.

Forandringer af brystet efter operationen (graviditet, vægtændring, aldersforandringer).

Alle de ovenstående faktorer indgår i den anbefaling, som din kirurg giver dig ved en konsultation, men du skal også vide, at kirurgens vaner, teknik og rutine får indflydelse på anbefalingen af operationstype, implantattype samt efterbehandling.