Kvinder spørger om brystforstørrende operation!


Fagmanden og kvinderne

Når jeg som læge skal fortælle om brystforstørrende operationer, er mit udgangspunkt nødvendigvis, at jeg som fagmand (læge og mand) skal forsøge at forklare evt. kommende patienter (kvinder), hvad det indebærer at få "større bryster".

Det kan lyde som en umulig opgave

Selvfølgelig kan jeg fortælle om det rent operationstekniske, men når det kommer til emner som: Hvordan føles det. Kan man vænne sig til de nye bryster. Kommer det til at betyde noget for min "kvindelighed" osv. Så må jeg træde et skridt tilbage, og nøjes med at videregive de oplysninger, jeg har fået af andre kvinder.

Man får den bedste forklaring, når man spørger

Vi lever i en IT (informations teknologisk) tidsalder, og internettet har gjort det meget lettere at få svar på mange spørgsmål. Mange kvinder, der undersøger mulighederne for brystforstørrende operation er meget vidende, og gør et stort arbejde for at skaffe sig alle de oplysninger der skal til, for at de kan træffe det for dem rigtigste valg om implantat type, operationsmetode, klinik/læge osv.

"Som man spørger får man svar"

Dan Clinic har været på internettet i seks år og ca. 50000 har besøgt siderne. Mange kvinder har sendt E-mail med spørgsmål, som de ikke synes jeg har besvaret godt nok eller grundigt nok på websiderne. Og jeg har forsøgt at svare hver enkelt så godt jeg kunne. Ofte går spørgsmålene igen, og derfor publicerer jeg nu nogle af de spørgsmål og svar som har almen interesse.