MACS-Lift

Fordele ved MACS

Ansigtsløftning kan gøres på flere forskellige måder, og der har selvfølgelig været en udvikling i operationsteknikkerne gennem årene.



Hele tiden har man søgt at finde frem til den mest effektive operationstype med det mest holdbare og det naturligste resultat.



MACS-Lift er den nyeste udvikling inden for facelift, og den operationsmetode har en række fordele frem fra tidligere metoder.


Arret

Arret efter et MACS-Lift er kun halvt så langt som ved det klassiske ansigtsløft, og man undgår arret bag øret, som er det sted, hvor man heler dårligst.



Løsning af huden

Ved et MACS-Lift løsnes væsentlig mindre hud, og derfor er der færre problemer med blodforsyningen til huden. Ophelingen foregår hurtigere, og hævelsen efter operationen er mindre.



Opstramningen med tråde

Ved MACS-lift benyttes permanente tråde til at opstramme halsmuskulaturen samt løfte fedtet ved kæbeposerne og fedtet ved kindbenene. Der løftes og strammes ikke i huden, derfor heler arrene pænere.

 

Mindre dissektion

Ved MACS-Lift løsnes bindevæv og muskulatur ikke, derfor er der mindre risiko for at ødelægge ansigtsnerverne.



Løft, ikke tilbagetrækning

Ved MACS-Lift løftes muskulaturen på halsen og ansigtet opad, der trækkes ikke bagud som ved andre typer facelift. Derfor bliver resultatet mere naturligt!





Mindre operation, hurtigere opheling

Fordi der løsnes et mindre område af huden og da ingen af de dybere strukturer i ansigtet løsnes bliver ophelingen hurtigere og hævelserne efter et MACS-Lift mindre.



Yngre øjne

Fedtet over kindbenene kan løftes ved et MACS-Lift, og herved opnås en opstramning af de nederste øjenlåg.





Løsning af huden på halsen


Der udføres altid en fedtsugning af halsen i forbindelse med et MACS-Lift, det sker for at opnå en bedre opstramning af halsmuskulaturen, og for at huden kan "sætte sig" på en ny position.




Denne patient har "kun" fået foretaget fedtsugning af fedtet på halsen.