Om hårtransplantation


Hårtransplantation – Gener og komplikation

GØR OPERATIONEN ONDT?
NEJ! Operationen foregår i lokalbedøvelse, og der er ingen smerter ved selve operationen, men du kan mærke, når lokalbedøvelsen bliver lagt.
Efter en hårtransplantation er der lidt stramning i nakken, men ingen smerter.
Efter en sammentrækningsoperation kan du mærke en kraftig stramning i hårbunden, når bedøvelsen ophører, og det kan føles som hovedpine de første 6-8 timer, men du får smertestillende piller (Panodil), som dulmer smerterne.

HVOR NÅR KAN JEG GÅ PÅ ARBEJDE?
Det kommer an på, hvad du laver. Du kan ofte begynde at arbejde dagen efter en behandling, men de fleste planlægger behandlingerne, så de har en uge fri efter operationen. Den største gene ved behandlingerne er hævelse omkring øjnene. Der vil ofte komme væskeansamling i panden 2. dag, den ses ikke så meget, men 4. dag synker hævelsen ned omkring øjnene, og derfor begynder de fleste først at arbejde 6.- 7. dag efter operationen, når hævelserne er forsvundet. Ikke alle hæver lige meget, og hvis du tager de piller mod hævelse, som du får på klinikken, samt de første dage efter operationen lægger kølige omslag på det opererede område, så bliver hævelsen ikke så voldsom.

FØLEFORSTYRRELSE

Man bliver altid lidt følelsesløs i en kort periode i det område hvor der er blevet sat nye hår!  Generne forsvinder af sig selv efter et par måneder.

BETÆNDELSE!
Hvis man er meget uheldig, kan der komme betændelse efter en operation, men det ses meget sjældent i forbindelse med hårtransplantation og skalpreduktion, men hvis det sker, behandles dem med antibiotika.  

BLØDNING
Især hårtransplantation er er "overfladisk" operation, dvs. man kan se alt hvad der sker, og derfor er det også nemt at stoppe en evt. blødning.
Skulle der i sjældne tilfælde opstå en blødning efter operationen, skal den tømmes ud ved en lille operation i lokalbedøvelse. 


Jan Sæther
Læge