Om hårtransplantation


Hårtransplantation – Når hvert hår tæller!



Siden 1985 har jeg beskæftiget mig med behandlingen af hårtab. Det er blevet til mange intense samtaler med bekymrede mennesker, selvfølgelig flest mænd, da hårtab oftest bliver mest udtalt hos dem, men også kvinder kan behandles med godt resultat.

Her er de ti hyppigst stillede spørgsmål, samt svarerne på disse, og jeg er sikker på, at når du har læst dem, ved du mere om fordele og ulemper ved hårtransplantation og om dine muligheder ved en eventuel operation.

1. HVORFOR TABER NOGLE HÅRET?
Hårløget under huden, hvor håret dannes, er genetisk kodet (arv) til kun at producere hår et bestemt antal år. Generne (arven) er forskellig fra menneske til menneske! Man kan arve tendensen til tidlig hårtab fra fx. sin morfar, arven kan ikke ses hos ens mor (hun  har ikke nok mandligt kønshormon i blodet til at arven træder frem), men hendes sønner kan få samme tilbøjelighed til hårtab som deres morfar.

Du kan vaske dit hår med alle de shampooer, du kan få fat i, købe dig fattig på alverdens hårkurer, spise alle de vitaminer du han skaffe, samt massere din hårbund lige så meget du orker eller lade den bare plet tage solbad i laserstråler, dine hår vokser hverken mere eller mindre af det.
Din hårtype (glat, kruset, bølget, tykt, tyndt, lyst, mørkt osv.) er bestemt af din arv fra dine forældre. På samme måde afgør arven, om du på et tidspunkt taber håret, og hvor på hovedet det sker først (f. eks. tindingerne eller på månen), samt hvor hurtigt og i hvilken udstrækning hårtabet vil ske.


2. KAN MAN IKKE STANDSE HÅRTAB?
Jo, det kan man i mange tilfælde, det gøres medicinsk ved at man tage en pille (Fenesterid) dagligt.  Hvis man holder op med at tage pillen begynder hårtabet igen. Pillen er "lægebehandling" og kan kun fås på recept. Der har været tusindvis af hårkurer gennem tiden, den eneste effekt har været, at mange har spildt tid og penge på dem, og er blevet endnu mere kede af det, når de opdagede, at det var fup.

Siden 1992 har man kunne købe Reagaine (Menoxidil) og det var det første produkt, med en lægedokumenteret effekt på hårtab. Men kun få (mindre end 10 %) af forsøgspersonerne opnåede en tydelig effekt, og det var personer, der ikke havde haft ret stort hårtab. På helt hårløse områder er der ingen virkning. Hos de få mennesker, som havde glæde af Reagaine, forsvandt håret, så snart de holdt op med at smøre hårbunden to gange om dagen med produktet.
Jeg har personligt mødt mange mennesker, som har forsøgt behandling med Reagine, men har endnu ikke mødt nogen, som har haft så meget fordel af behandlingen, at de er blevet ved med at smøre sig.

Omkring 2002 blev en pille (Fenesterid) udviklet mod forstørret prostata (blærehalskirtle). Det viste sig at patienter der blev behandlet med denne medicin, fik bivirkning i form af mere hår på hovedet.  Derfor fremstilles nu en pille specielt til mænd der taber håret, og den har effekt på næsten alle patienter.  Man skal ikke forvente at et skaldet område bliver behåret igen, men områder hvor håret er tyndt vil ofte blive tættere og hårene kraftigere, og de fleste patienter oplever at deres hårtab stopper. Det er min erfaring at Fenesterid ikke virker særlig godt på høje tindinger, men er rigtig effektivt på en "begyndende måne".
På DanClinic tilrådes alle patienter der er påvirkes af deres hårtab, at begynde på Fenesterid. Hvis resultatet af den medicinske behandling ikke bliver godt nok, anbefales det at  supplere med hårtransplantation.  
Medicin har bivirkninger, og derfor er det vigtigt man ikke "bare går i gang" med Fenesterid.  Ved en konsultation på DanClinic, vil du blive undersøgt om du egner dig til den medicinske behandling, blive informeret om eventuelle bivirkninger, få tage kliniske billeder af dit nuværende hårtab, og hvis du ønsker behandling med piller, bliver du sat i behandling med disse.  Efter 9-12 måneder kommer du igen til kontrol, hvor der tages nye billeder, som skal sammenlignes med de tidligere billeder, og på denne baggrund afgøres det, om det er korrekt at fortsætte behandlingen. Det er vigtigt man kun tager piller, hvis man opnår et resultat! Hvis man ikke har kliniske billeder, er umuligt senere at afgøre om behandlingen virker, for ingen kan huske præcist, hvor meget hår de havde på hovedet for et år siden.          

3. KAN HÅRTRANSPLANTATION GIVE MIG MIT HÅR TILBAGE?
Nej! Når hårløget (hårsækken) en gang er holdt op med at producere hår, får man aldrig det hår tilbage.
Men de fleste mennesker har så rigeligt med hår i nakken og på siderne af hovedet, at man kan flytte hår herfra, og hen til de bare områder, uden at det af den grund kommer til at virke tyndt i nakken hvor håret blev taget fra.


4. MISTER MAN DET HÅR SOM ER BLEVET TRANSPLANTERET?
Nej! Hår som transplanteres bliver tages fra områder i nakken og på siderne af hovedet, hvor hårløgene har den arvelige egenskab, at de vokser hele livet. Når hårløgene bliver flyttet op på et bart område på hovedet, vokser de fast og fortsætter med at danne hår resten af livet.


5. KAN ALLE MENNESKER FÅ HÅRTRANSPLANTATION?
Ja, man kan flytte hår på alle. Men der er enkelte mennesker, der taber så meget hår, at de ikke har tilstrækkeligt hår til at dække det skaldede område, og de bør ikke behandles med hårtransplantation.
Det kan være vanskeligt at vide, hvor meget hår man kommer til at tabe om ti, tyve eller tredive år, men ved at se på sine forældre, onkler og bedsteforældre, kan man ofte danne sig et rimeligt pålideligt billede af, hvornår og hvor hårtabet stopper.6. PLUGS - SAMMENTRÆKNINGSOPERATIONER, HVAD ER BEDST?
Hvis du kun mangler hår i tindingerne eller fortil på hovedet, kan du nøjes med hårtransplantation, men er det også nødvendigt at fjerne den bare plet oven på hovedet, er det vigtigt, det gøres med en sammentrækningsoperation. De færreste mennesker synes, de har for meget hår, og mænd der taber hår synes helt sikkert, de har for lidt hår.
Ved sammentrækningsoperationer sparer man på det hår der vokser resten af livet, idet "månen" skæres væk og dækkes af hår, som trækkes op fra siderne af hovedet. Man kan således nøjes med at transplantere hår fra nakken hen fortil på hovedet, og herved opnå et tættere resultat.

6. PLUGS - SAMMENTRÆKNINGSOPERATIONER, HVAD ER BEDST?
Hvis du kun mangler hår i tindingerne eller fortil på hovedet, kan du nøjes med hårtransplantation, men er det også nødvendigt at fjerne den bare plet oven på hovedet, er det vigtigt, det gøres med en sammentrækningsoperation. De færreste mennesker synes, de har for meget hår, og mænd der taber hår synes helt sikkert, de har for lidt hår.
Ved sammentrækningsoperationer sparer man på det hår der vokser resten af livet, idet "månen" skæres væk og dækkes af hår, som trækkes op fra siderne af hovedet. Man kan således nøjes med at transplantere hår fra nakken hen fortil på hovedet, og herved opnå et tættere resultat.



7. GØR OPERATIONEN ONDT?
NEJ! Operationen foregår i lokalbedøvelse, og der er ingen smerter ved selve operationen, men du kan mærke, når lokalbedøvelsen bliver lagt.
Efter en hårtransplantation er der lidt stramning i nakken, men ingen smerter.
Efter en sammentrækningsoperation kan du mærke en kraftig stramning i hårbunden, når bedøvelsen ophører, og det kan føles som hovedpine de første 6-8 timer, men du får smertestillende piller, som dulmer smerterne.


8. HVOR NÅR KAN JEG GÅ PÅ ARBEJDE?
Det kommer an på, hvad du laver. Du kan ofte begynde at arbejde dagen efter en behandling, men de fleste planlægger behandlingerne, så de har en uge fri efter operationen. Den største gene ved behandlingerne er hævelse omkring øjnene. Der vil ofte komme væskeansamling i panden 2. dag, den ses ikke så meget, men 4. dag synker hævelsen ned omkring øjnene, og derfor begynder de fleste først at arbejde 6.- 7. dag efter operationen, når hævelserne er forsvundet. Ikke alle hæver lige meget, og hvis du tager de piller mod hævelse, som du får på klinikken, samt de første dage efter operationen lægger kølige omslag på det opererede område, så bliver hævelsen ikke så voldsom.


9. HVOR MANGE GANGE SKAL JEG BEHANDLES, HVAD KOSTER DET?
Hårtab varierer meget fra menneske til menneske, og derfor er behandlingerne meget forskellige. Ved en konsultation får du en helt individuel vurdering af dit behov for hårtransplantation. Her forsøger vi sammen at finde frem til, hvor meget hår du kommer til at tabe i fremtiden, hvilke krav du skal have opfyldt for at blive tilfreds med dit hår, og hvilken behandling du skal have for at opnå det ønskede resultat. De fleste mænd skal have fra 3 til 5 behandlinger med mindst tre måneders mellemrum. Prisen er afhængig af, hvor meget hår der skal flyttes.

10. BIVIRKNINGER OG KOMPLIKATIONER?
Efter en hårtransplatation har man kun få smerter, og de kan klares med Panodil.
Arret i nakken vil være lidt ømt den første uge.  
Området hvor hårene er sat helt fremme på hovedet er ikke særlig ømt, men der vil kommer hævelse af området, og denne vil synke ned omkring øjnene på 3-4 dag. Hævelsen forsvinder ca. 6. dag. Man bliver sjældent blå af operationen!
Hvis man er meget uheldig, kan der komme betændelse efter en operation, men det ses meget sjældent i forbindelse med hårtransplanatation, men hvis det sker, behandles dem med antibiotika.  

11. ER DER GARANTI PÅ BEHANDLINGERNE?
Ja! Det transplanterede hår vokser resten af livet. Ganske få promiller af mænd mister så meget hår, at de til sidst kun har en tynd krans af hår rundt om hovedet. Mænd med denne type arveligt hårtab, bør ikke behandles med hårtransplantation, da de vil miste det transplanterede hår på det tidspunkt, hvor de taber håret langt nede på nakken.
Det transplanterede hår vokser med almindelig hastighed, dvs. ca. en cm om måneden. Håret skal klippes, det kan farves, man kan rive i det, kort sagt, det er helt almindeligt hår, og der skal ikke tages specielle hensyn.


Jan Sæther
Læge